Hvis du i familien har problemer med sure sko er du ikke den eneste.

 

Heldigvis er børnenes fødder knapt så svedramte som vi voksnes kan være, men skulle du opleve at skoen lugter surt, så findes der et par tips du kan bruge.

 

Du kan for eksempel komme farveløs eddike i en forstøverflaske og spraye ind i skoene.

 

Du kan også vælge at benytte rodalon og vand, som er desinficerende og spraye eller aftørre skoene indvendigt med det.

 

Det kan også give mening at skifte mellem to par sko, således at skoene altid når at tørre ordentlig ud inden de skal benyttes igen.

 

Har du et rum med varme i gulvet er det godt at stille fugtige sko dér, igen for at de kan tørre ordentligt ud før næste brug. Men stil dem aldrig på en radiator da dette vil udtørre læderet.

 

Kan du finde en god deodorant uden aluminium kan du også vælge lige at smøre fødderne ind før du tager strømper på. Dette er også et super godt råd mod vabler ved længere gå/vandreture. Deoen hjælper med at holde dine fødder mere tørre og dermed mindre friktion.

 

Du kan give skoene et døgn i din fryser, dette vil dræbe bakterierne og ikke skade din sko.

 

Forebyg at børnenes sko bliver for små med at måle fødderne med jævne mellemrum. Vi opfordrer til at du skriver målene ind ind i din kalender, og noterer 8 uger fremme at det er tid til at måle igen. Ved at gøre dette forebygger du skader som følge af at dit barns fødder er vokset ud af skoene.

Lav et skema og skriv den indvendige størrelse på hvert par sko dine børn får, så du kan være opmærksom på når de er for små. Det er ikke altid at børn selv lægger mærke til at skoene trykker det forkerte sted.

 

Når du skal pleje dine læder sko kan du med fordel anvende en opvredet klud til at tørre dem af med og derefter anvende en skocreme som plejer læderet og som tilfører fugtighed så dine sko atter kan se ud som nye.